De fleste har
prøvet det, at tingene går over gevind. Kategorien for hvad det er, der går over gevind, varierer jo så fra
person til person.
I fare for at generalisere, er der visse
kategorier, der er kønsbestemte. Lagersalg er et godt eksempel, en affære jeg
deltog i for første gang for nogle måneder siden. Min dejlige veninde Marija
spurgte, om jeg ikke ville med til dette event af en tøjeksplosion, og jo, det
kunne jeg da godt, selvom min økonomi fortalte mig at det var en rigtig rigtig
dårlig idé. Allerede aftenen før begyndte jeg at forberede mig. Assisteret af
en masse sjusser på et af Københavns utallige værtshuse, gjorde jeg mig klar mentalt.
Det skal man jo, når det er første gang. – Og det tog tid, men da jeg kom hjem
kl. 04:00 om morgenen, var jeg klar. Det var jeg sjovt nok også, da jeg stod
klar foran min gadedør kl. 9:45, kæmpe bagstiv, og ventede på at Marija skulle
komme og føre mig til dette mekka af nedsat tekstil.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet
mig, men det syn der mødte mig, da vi nåede frem til den hal(!), lagersalget
foregik i, sendte mig ud i noget, der nærmede sig choktilstand. 300 meter
kvinder udrustet med absurd store IKEA-poser, sorte sække og dræberblik stod og
ventede på, at dørene blev åbnet. Og det blev de så! (Det skal her siges, at
jeg godt kan lide mennesker, jeg kan bare ikke lide, når der er mange af dem,
og slet ikke når de maser mig, hvorfor jeg også holder mig fra for store
koncerter)
Jeg har været på Roskilde Festival og oplevet,
hvor hurtigt rigtig mange mennesker kan komme ind af en relativt beskeden
åbning, relativt hurtigt, men det her var ekstremt. Denne kødrand af kvinder
forvandlede sig til bulldozere på et splitsekund. Jeg var skræmt! Så skræmt, at
min ellers ganske rare tilstand af at være bagstiv forvandlede sig til massive
tømmermænd på meget kort tid. Jeg må have set vild ud i blikket, for Marija tog
mig beroligende på armen og gav mig så ellers et lynkursus i, hvordan man
skulle håndtere situationen: bladre stængerne med tøj igennem med én arm og
kaste evt. bytte over den anden. Gerne med albuerne ud til siden i tilfælde af,
at en af de andre kvinder fra et mere eller mindre købedygtigt segment fik øje
på den klud, du ellers havde udset dig. Meget anstrengende, både mentalt og
fysisk. De hjerneceller der var tilbage fra aftenen før og dertil hørende
manglende evne til at kunne styre mine motoriske evner, gjorde, at jeg relativt
hurtigt gav op.
Jeg er ikke sikker på, hvor længe jeg befandt
mig i dette Dantes inferno, men jeg holdt godt fat i Marijas jakke, så jeg ikke
blev væk (der var desværre ikke nogle indkøbsvogne, hun kunne sparke mig op i).
Jeg var heldigvis for træt og ynkelig til at hidse mig op over de kvinder, der
forulempede mig i det stykke tid, det tog Marija at tømme sin konto, og jeg gik
heller ikke tomhændet hjem.
Det endte med en hat (som jeg tabte i en brun
vandpyt på vejen hjem), en lille grim håndtaske (jeg stadig ikke har brugt)og
et halstørklæde (der kradser). Det var li’som det, der var råd til efter
aftenens og nattens mentale forberedelse. Til gengæld havde jeg blå mærker på
armene dagen efter fra alle de albuer, jeg havde været i kontakt med.
Jeg gør det ALDRIG mere!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar