3 gode råd i forbindelse med mådehold

Det er ikke fordi, at dette indlæg skal handle om filosofi, men vi kender sikkert alle sammen udtrykket mådehold er en dyd. Vi ved sikkert også alle sammen, at ”mådehold” er en af de 4 kardinaldyder, som Platon og hans venner fandt på for mange år siden (det var faktisk Sokrates, der kom på banen med dem først. Han havde bare 5 af slagsen, hvor ”gudfrygtighed” var den sidste, men da Platon & Co. er fra ”nyere tid” giver vi lige ham æren – jeg har snart fødselsdag, så ordet ”ny” passer mig bedre…).

Nå, nok om det. Sagen er, at jeg spiste middag med min kæreste i går. Det gør vi stort set hver dag, men det her var en ”kærestemiddag”. Noget jeg ynder at kalde det ind imellem, fordi det lyder romantisk, men også for at bruge det som undskyldning for at spise lidt mere lækkert - eller bare mere(?). – Og spiste mere, var det jeg gjorde. Store lækre bøffer fra favoritslagteren. Vi taler her om 400 g.! Jo, der var skam grøntsager. Tror, at jeg spiste fire ærter, så der var plads til kødet. (Min mor har engang sagt: ”Du har altid elsket kød”. Great! Kunne det ikke have været riskiks!)

Anyway, jeg tror ikke, at den ko der havde lagt krop til min aftensmad er blevet masseret til døde, men den havde med garanti haft det godt. Det smagte i al fald sådan, så jeg tænkte, 400 g. kan enhver idiot klare, hvis muligheden byder sig. Det kunne jeg så ikke.

Jeg kunne ikke engang drikke min rødvin. Prøvede ellers en gang damage control. Kastede en Red Bull i svælget, da jeg tænkte, at en gang syntetisk energi kunne klare sagerne. Det virkede så ikke, selvom jeg er sikker på, at alle mine reserver kørte på højtryk for at bearbejde bare et minimum af det måltid, jeg havde indtaget.

Den romantik jeg havde planlagt skulle finde sted efter middagen, røg sig en tur.Vi endte foran fjernsynet, fordi jeg dårlig nok kunne bevæge mig. For fanden altså!

Hvad kan vi (jeg) så lære af det? Jo, mådehold ER(!) en dyd. Platon fandt ud af det allerede før Jesus dukkede op, for pokker. Fuck Platon, selvretfærdige idiot!

Vi gerne lige påpege, at det i dag er lørdag, og klokken var 05:58, da jeg startede dette skriv, og jeg udelukkende er oppe, fordi jeg har ondt i maven efter ædegildet i går.

Derfor: 3 råd med på vejen til dem, der også glemmer den kære kardinaldyd ind imellem.

1.     Hvis ”kærestemiddag” er en term man bruger som undskyldning for at æde som et svin, så kald det noget andet og undgå maveonde

2.     Drop kaffen kl. 05:58 lørdag morgen, hvis du kommer i samme situation som mig. Det hjælper ikke på din tilstand, og du kan med garanti ikke sove efterfølgende

3.     Har faktisk ikke et råd nr. 3. Kan bare virkelig godt lide tallet

Velbekomme…

Krisetid i en kaffe-junkies liv

Noget er galt med min krop. – Og nej, jeg er ikke i overgangsalderen (ej heller puberteten - thank God). Jeg er ej desto mindre begyndt at ryste på hænderne, efter jeg har drukket kaffe. Det startede for en måneds tid siden og krævede som minimum 5-6 glas billig instant fra Fakta. Siden da er det kun gået den forkerte vej.

En ægte kaffe-junkie ville helt sikkert råde mig til at ignorere disse ”eftervirkninger” – og jeg har skam prøvet (tro mig!). Måtte dog for 14 dage siden konstatere, at jeg var nødt til at finde en løsning, da jeg sad og lakerede negle og efterfølgende lignede en, der havde været forbi Mariehønestuen og lege med fingermaling.

Jeg satte mit forbrug ned. Max 3 glas kaffe i streg, og så SKULLE jeg drikke en halv liter vand inden jeg nappede et nyt glas (no wonder at jeg skal tisse hele tiden). Mariehønestue eller ej, det er nok ikke dér min primære udfordring kommer i spil (kan jo i virkeligheden droppe neglelakken – eller noget).

Det er i det ugentlige ”skænderi” med kæresten, at dét med at ryste på hænderne ikke har den fedeste signalværdi. Her skal lige tilføjes, at vi ikke skændes i mit parforhold. JEG skændes, imens min kæreste glor på mig, som om jeg var (er?) idiot. – Og så er det f*andeme ikke hensigtsmæssigt at ryste på hænderne, som en anden epileptiker, som har fået et kvart anfald, men ikke helt kan beslutte sig for, om det er en god idé eller ej. (kære med-epileptikere, lad være med at boykot mig trods denne udtalelse og glæd jer over, at jeg kun ryster over hele kroppen, når jeg har drukket rigtig mange shots)

Nevertheless, at ”keep up appearances” og ligne én der har styr på sit lort, når man ryster som et espeløv er dæl’me svært. Hvad vi (JEG) skændes om, er i dette tilfælde irrelevant. Hvad der er fokus her er: JEG ER NU NEDE PÅ EET GLAS I DØGNET.

Nogen, der har et godt råd?

PP.S.: Jeg mener det sgu helt seriøst; HVAD GØR JEG???